Alkoholiker og symptomer
I Danmark hersker der meget forvirring og mange myter om hvornår et menneske er alkoholiker.
De fagpersoner vi forventer skulle vide noget, er ikke uddannet til at kunne vejlede eller behandle afhængighed af alkohol, hvilket vi nok i virkeligheden forventer, når vi kontakter enten en psykolog eller lægen.
Desuden er området meget underprioriteret indenfor forskning. Der er endnu mange blinde punkter. Spørgsmål såsom "Er alkoholisme arveligt? Hvorfor holder alkoholikeren ikke bare op med at drikke, og hvordan behandles en alkoholiker?" er ubesvarede, og en væsentlig grund til at der stadig dør mellem 3-4000 mennesker om året af alkoholisme, og at det kun er en lille del af alle med et alkohol problem, som kommer ud af afhængigheden uden at have taget kronisk skade enten fysisk eller psykisk.
WHO har lavet en entydig diagnostik, der afgør om et menneske er alkoholiker. Ifølge WHO skal man kunne genkende tre ud af følgende seks symptomer:
• Abstinenser (rysten, hjertebanken, svedeture og fysisk ubehag der forsvinder ved indtag af alkohol)
• Trang til at indtage alkohol (ikke at forveksle med lyst. Trang er stærkere)
• Høj tolerance (Mange alkoholikere kan drikke mere end andre mennesker uden at virke påvirket. Dette er dog ikke tilfældet i sidste fase af afhængigheden, hvor alkoholikeren bliver syg og kun kan drikke lidt.)
• Udvælgelse af sociale relationer ift rummelighed og accept af alkoholikerens forhold til alkohol (Alkoholikeren undgår personer og sociale sammenhænge hvor der ikke drikkes)
• Kontrol tab (Selvom alkoholikeren beslutter sig for kun at drikke lidt, så mister han/hun kontrollen)
• Drikker videre trods viden om negative konsekvenser.
Jeg har arbejdet med alkoholikere og deres pårørende gennem de sidste 10 år og for mig giver det god mening at tale om alkoholisme som en sygdom der udvikler sig.
At være en alkoholiker er en person som tidligt, måske allerede ved det første møde med alkohol opbygger en erfaring om at alkohol giver en rus og et stemningsskift som er vidunderligt og ganske enestående. Rusen eller virkningen af alkoholen bliver svaret på hvordan man kan klare sit liv i rigtig mange situationer, og det er uafhængig af andre mennesker. Man kan bare lige drikke, så virker det med det samme. Personen erfarer hvordan man kan fjerne ubehagelige spændinger, nervøsitet og usikkerhed, i stedet for at regulere disse følelser i de relationer man indgår i.
Denne erfaring kommer til at blive en besættelse, både psykisk og senere fysisk. Fx viser scanninger af hjernens belønningssystem at dopaminproduktionen hos en alkoholiker er væsentligt nedsat i sammenligning med en person som ikke har et alkohol problem. Dopamin skaber tilfredshed, glæde og meningsfuldhed. For at finde glæde og tilfredshed, må alkoholikeren indtage alkohol, da det ikke længere udløser dopamin at arbejde, udvikle sig mentalt, motionere , have sex, få god mad etc, som normaltvis udløser dopamin.
Psykisk set ændrer en alkoholiker sig til at blive mere selvcentreret. Denne selvcentrering kommer til at skade og såre de mennesker som er knyttet følelsesmæssigt til personen. Man kan tale om at alkoholikeren udvikler en decideret afhængig personlighed.
Når man skal behandle en alkoholiker er det derfor nødvendigt at behandlingen både omfatter den psykiske ændring der er sket, samt afrusning og genopbygning af kroppen.