Børn af afhængige
Børn af afhængige er den gruppe børn, som ofte lever eller kommer til at leve et langt liv som pårørende til en alkoholiker, narkoman eller medicinafhængig forælder.
Når afhængighed til et rusmiddel først er opstået, vil den afhængige være psykisk besat og dermed benægtende og skamfuld i forhold til konfrontation med virkeligheden. Samtidig vil den afhængige få abstinenser når stoffet er ved at være udskilt af kroppen. Det betyder at den afhængige ikke vil kunne fungere i perioder uden at være påvirket af sit rusmiddel.
Børn af afhængige er vidne til den daglige kamp den afhængige kæmper for at forsvare og bevare sit misbrug, samtidig med forsøget på at holde fast på sin sociale position i form af familieliv og arbejde.
Afhængighed udvikles samtidig med at den afhængige benægter sit problem. Afhængige kæmper med at overbevise sig selv og sine omgivelser om at han har tjek og kontrol over situationen, mens børn af afhængige ved at det har han ikke.
Afhængighed af et rusmiddel er tab af selvkontrol og tab af kontrol i forhold til rusmidlet. Børn er altid de første der mærker konsekvenserne af et misbrug, og vil derfor også være de første til at reagere. Men som i mange andre tilfælde vil den afhængige forælder ikke være i stand til at ændre sin adfærd, eller indrømme sin afhængighed, hvilket betyder at barnet vil blive nedprioriteret og svigtet.
Børn af afhængige tvinges dagligt til at gå på kompromis med deres egne sanse- og virkelighedsopfattelse. Børn af afhængige vil ikke blive bekræftet i deres oplevelser, hvilket er skræmmende og kan være meget skadelig for barnet. Mennesker har brug for sine sanser til at kunne orientere sig i verden, og hvis man ikke har tillid til sine sanseindtryk, fordi det man oplever bliver kaldt løgn og latin, så giver det en usikkerhed både i forhold til sig selv og det man ser og høre, men også en usikkerhed til de omgivelser man har brug for at støtte sig op ad.
Børn af afhængige lærer ikke at bringe deres afhængige forælder i forlegenhed i forhold til deres fuldskab eller misbrug. Men hvis de endelig siger deres mening bliver de mødt af den afhængige forælders forvrængede og benægtende version. Når den afhængige benægter sit problem eller omfanget af dets konsekvenser, så siger det sig selv at problemet ikke bliver løst.
Den afhængige forælder er sjældent i stand til at se de problemer misbruget afstedkommer for barnet. Det betyder at børn af afhængige vokser op med mange uafsluttede problematiske oplevelser og utallige situationer hvor misbruget blokerer for den støtte og beskyttelse barnet har behov for. Børn af afhængige vil også have oplevet utallige skuffelser i forhold til ting eller oplevelser deres forælder har lovet dem, som går i vasken på grund af at misbruget bliver første prioritet.
Børn af afhængige udvikler forskellige mestringsstrategier som er mere eller mindre stereotype fra misbrugsfamilie til misbrugsfamilie. De fleste børn af afhængige kan genkende 4 forskellige reaktioner og ansvarsområder som de tildeles i familie for at få den til at hænge sammen. De fire børneroller kan kort beskrives som (1)heltebarnet, (2)syndebukkebarnet, (3)det usynlige barn og (4)klovnen.
I min behandling af børn af afhængige er det vigtigt at kunne se disse roller som mesteringstrategier frem for sider af barnets personlighed. At være et helte barn er en rigid og overansvarlig måde at forholde sig til sig selv og sine omgivelser på, som skaber uligevægt i sociale sammenhænge, og som fastholder heltebarnet i at ofre for meget af sig selv, tid og energi i forhold til alle mulige situationer, i stedet for at prioritere mere hensigtsmæssigt. Heltebarnet vil ofte føle sig mindreværdig og utilstrækkelig og har derfor travlt med at tilpasse sig andres behov og forventninger. Dette har været en "nødvendig" rolle at spille i den afhængige familie. Den rolle er været styret af angst og holdes i live fordi det er den måde barnet får respons og ros på. Børn af afhængige har brug for at forstå at disse roller ikke har ret meget med dem selv at gøre, og de har brug for at bryde ud af dem og få udviklet deres egen unikke personlighed.
Jeg ser i min praksis at det har en stor gavnlig virkning når jeg holder kurser og grupper for børn af afhængige, at de møder andre børn i samme situation. Mødet med andre børn af afhængige hjælper det enkelte barn til at kunne frigøre sig fra de mønstre som de ikke længere har gavn af.