Når kærligheden og samlivet gør ondt, kan det hjælpe med parsamtale. Ofte er kommunikationen blokeret, og I er holdt op med at lytte til hinanden. Angreb og uvenskab erstatter hengivenhed og accept.
Det kræver overgivelse og mod at få kommunikationen i gang igen. Så længe samtalen mellem jer ikke fungerer, kan problemer ikke løses, og tilknytningen mellem jer bliver svagere.
Parterapi kan være det første skridt på vej mod en større opmærksomhed på hinanden og er en hjælp til at bygge op i stedet for at bryde ned. Det er en stor opgave at forsøge at redde et forhold, som er kørt af sporet. Parforhold aktiverer dybere lag fra vores personlige historie.
Er du som barn blevet udsat for mange svigt, vil det ofte være sådan, at du vil reagere meget kraftigt på situationer, hvor du oplever, at din partner svigter. Er du ikke klar over det, kan det gå ud over partneren, fordi det virker, som om at smerten kommer derfra.
Formålet med samtalerne er at få indsigt i sin egen handlemåde og reaktioner, og at tage ansvar for at ændre de samspilsmønstre der blokerer for kærligheden. Et forhold kan komme til at blomstre op igen, når hver især forstår sig selv og den anden bedre, og ikke opfatter den anden som en fjende, men som sin partner.
En parterapi varer 1,5 time.